Post by Sophia I. Bennett on Jan 26, 2020 20:20:30 GMT 1
Sophia er lidt en atypisk Hufflepuff-pige. Inderst inde vil hun alle det allerbedste, og der er ikke grænser for, hvad hun vil gøre for det. Som professor i Spådom er hun dømt til - for evig tid - at blive anset for at være en kende mærkelig, og det kan hun nok ikke se sig helt fri fra. Allerede tidligt viste hendes evner som Seer sig, og siden dengang har hun arbejdet mere eller mindre intensivt på at lære Okklumensi til det punkt, hvor hun nu mestrer det til perfektion - næsten. Det har påvirket hende i en sådan grad, at hun fremstår som en meget reserveret kvinde, der aldrig nogensinde viser sine følelser.
At kalde Sophia følelsesløs, det passer dog ikke, tværtimod. Indvendigt er hun et virvar af ukontrollerbare og fandenivoldske følelser, som hun kæmper for at finde hoved og hale i. Hun er opfostret af sin bedstemor og har aldrig mødt hverken mor eller far. Imidlertid har hun arvet sine Seer-evner fra sin bedstemor, og Spådom har derfor altid været hende tæt inde på livet.
For ikke så frygtelig lang tid siden fremsagde hun en profeti, der forudsagde bedstemoderens død, og det er derfor, hun nu er endt på Hogwarts - relativt nyansat med kun 3 måneder som en del af lærerstaben. Forholdet til faget 'Spådom' har aldrig vægtet så meget, som det gør nu - Sophia båder elsker og hader det, hvilket naturligvis komplicerer tingene. I det hele taget har hun rigtig mange modsatrettede følelser - en kvinde, der er meget svær at finde ud af.
Én ting til skal nævnes om Sophia, og det er, at havde hun vidst, at Alexander Colville ville blive ansat som Rektor - så havde hun aldrig søgt stillingen som Spådomsprofessor og Overhoved for Hufflepuff. Deres bekendtskab går alt for langt tilbage.
